Jeppe Zabel
Jeppe Zabel har taget billeder i 15 år, og hans interesse for fotografering startede på en rejse til Island i midten af halvfemserne, hvor han blev inspireret af vandfald og den store, upåvirkede natur. De foretrukne motiver er: Vand, refleksion af lys, skygger og naturen i almindelighed. Derudover har han en forkærlighed for makrofotografering på grund af dets evne til at vise de ting vores øjne normalt ikke kan se. I fotografierne fokuserer han på lysets spil og den kompositoriske symmetri som spiller en vigtig rolle på grund af fotografiets begrænsede ramme. Jeppe Zabel har et princip om ikke at digitalt manipulere, forbedre eller på nogen måde ændre sine fotografier: Hvad du ser, er virkeligheden gennem en linse. |